Social

Follow us

Smag på danske toprestauranter til Dining Week

Smag på danske toprestauranter til Dining Week

Foto: Steffanie Michela Nordahl Jakobsen

Af: Nusha Riis Hassani

Uge 7 står i restauranternes tegn i Danmark. Det gør den, fordi Dining Week hvert år siden 2011 har gjort den stille vinterferie til en sprudlende restaurantfestival af samme navn. I år er ingen undtagelse, og der er lagt i ovnen til en uge med højgastronomiske oplevelser på nogle af de absolut bedste restauranter på dansk jord.

Det er Premium Acqua, bedre kendt som Sanpellegrino Danmark, der er medarrangør af Dining Week. Med sin italienske herkomst er Sanpellegrino Danmarks ønske at opmuntre danskerne til nye madoplevelser og til at samles om måltiderne – ligesom man gør det i Italien. Samtidig er Dining Week et friskt pust til de mange restauranter, der ellers ville holde ferielukket.

De deltagende restauranter er store som små og med placeringer på både Sjælland, Fyn og Jylland, er Dining Week blevet et landsdækkende fænomen. Køkkenstilene spænder bredt fra det nordiske køkken over eksotiske islæt til klassisk fransk kogekunst. Flere af restauranterne har udmærket sig med en flot pris eller prominent titel som fx Höst og Restaurant Clou, der er kåret til henholdsvis ’Verdens bedst designede restaurant’ og ’Årets restaurant’.

Konceptet for festivalen er simpelt. Som gæst vælger man den restaurant blandt de deltagende restauranter, som man gerne vil spise på, og hvornår man gerne vil spise. Menuen varierer fra restaurant til restaurant, men fælles for dem alle er, at de tilbyder en tre-retters menu inkl. S.Pellegrino-mineralvand for 215 kr. + gebyr.

Dining Week bliver i år afholdt fra den 12. til 19. februar. Det er dermed syvende gang, at restaurantfestivalen ruller ind over Danmark og folder et program med store smagsoplevelser ud. Siden Dining Week så dagens lys for første gang, har fænomenet vokset sig større og større med årene. I dag er det Europas største restaurantfestival. Mere end 200 restauranter står på deltagerlisten i skrivende stund, og op imod 150.000 gæster forventes at deltage i 2017.

Up

View in portrait mode.